Julemarked i Uhrenholdts Gård 2017

Da Uhrenholdts Gård blev bygget, var Vrå kun 20 år gammel, og lørdag d. 2. december bliver der endnu engang holdt jul – og julemarked i den gamle, stemningsfyldte gård. Her kan man finde vin og italienske specialiteter, flotte juletræer, filtede sjal, tørklæder, dekorative collageengle, kranse og dekorationer, keramik, strikkede og hæklede ting, smykker, filtede ting, strikkede trøjer, Bjæsk, hybenmarmelade, syltede hyben, stenkværnet økologisk mel af gamle kornsorter, æbler, pærer, most marmelade, sølvsmykker m.m.

Det store juletræ er tændt, og kl. 15.14 kommer julemanden og hans kone ind med toget. Så går de over i Uhrenholdts Gård, hvor de sammen med Marie Louise Clemmensen og Vrå kirkes kor, sæter gang i sang og dans om juletræet. Så er julen i Vrå begyndt.

Der er kaffe og vafler i snedkerstuen, mulighed for at købe en øl i bryggerskolen, spejderne laver glögg, lokalhistorisk arkiv holder åbent, og viser gamle julebøger og Vrå Aviser fra 1923 til 1948. Valgmenigheden og sognekirken har en bod i gården, hvorfra de sælger hjemmelavede ting, og overskuddet går til julehjælp til trængte familier i Vrå.

Også byens butikker er juleklar. Brugsen holder medisterfestival og Vrå Bryghus inviterer indenfor.

Der er i det hele taget mange spændende ting at opleve i Vrå på lørdag. Ikke mindst i - og omkring Uhrenholdts Gård, hvor julemarkedet åbner kl. 13.

LL